
Torsdag aften den 10. september uddeler vi igen den prestigefyldte DONA-pris til en eller flere personer og/eller medier, der har gjort en særlig indsats for onlinejournalistik og -kommunikation. Billetterne bliver snart sat til salg, men sæt allerede nu kryds i din kalender.
OPDATERING: Der er udsolgt til #DONA15. Læs mere her.
Du kan indtil den 22. august indstille via dette link.
Billetterne kan du købe her. De er gratis for DONA-medlemmer, men du skal have en, da der er et begrænset antal.
Ud over prisuddelingen vil der også være flere faglige indslag om digital journalistik og kommunikation.
Social media-eksperten Mark W. Schaefer flyver ind fra USA og holder en intim Q&A, hvor han deler ud af sin viden om, hvordan du kan få folk til at dele dit indhold på sociale medier.
Han er forfatter til ”The Tao of Twitter”, ”Social Media Explained” og senest ”The Content Code”. Og så er han i øvrigt en blændende og enormt underholdende taler.

Chefredaktør Lars Trier Mogensen kommer også og fortæller om arbejdet med det kommende digitale magasin, Føjleton, der har fået et rekordstort beløb fra Kulturstyrelsens Innovationspulje.

Digital chef Benjamin Rud Elberth fra Geelmuyden Kiese løfter sløret for noget af det digitale spin, som politikerne slipper afsted med.

Yderligere vil Berlingske social media-redaktør, Kaare Sørensen, og DR’s Lasse From sammen med flere andre også holde korte, faglige oplæg. Kaare har tidligere modtaget DONA-prisen. Bl.a. for sin Twitter-dækning af det arabiske forår.

Nyhedschef Pernille Holbøll fra MX kommer også og fortæller, hvordan de laver nyheder til mobilgenerationen med alt hvad det kræver af sociale nyhedskriterier, digitale longread-formater og klassisk journalistik.

Fra Google kommer Christine Sørensen også og fortæller om it-gigantens arbejde med journalistik.

Ud over prisuddelingen vil der også være tid til drinks og networking.
Senest vandt Line Holm Nielsen DONA-prisen for at ”udbrede longreads på både tablets, Twitter og web”. Hun gav en stor del af æren til Zetland.
Trine Maria Kristensen og Timme Bisgaard Munk har tidligere modtaget en DONA-pris hver for deres arbejde.
Billetterne kan du købe her. De er gratis for DONA-medlemmer, men du skal have en, da der er et begrænset antal.
Adressen er Studiestræde
OPDATERING: Der er udsolgt til #DONA15. Læs mere her.