Tid: Onsdag den 26. august 2015 kl. 17-19
Sted: Journalistforbundet, Gl. Strand 46, 1202 København K
Billetpris: 100 kr og kan købes her (de er gratis for DONA-medlemmer og medlemmer af DJ Kreds 1)
Kan du også huske #lollandfalsterlovestorm, #engangvarjegflygtning eller da Dansk Folkeparti blev oversvømmet med citronhalvmåner efter at have kritiseret indvandrerne for at tømmer lægernes venteværelser for saft og kage?
Så er du blevet ramt af en af de tre effektive lovestorms.
Ved dette DONA-arrangement fortæller nogle af folkene bag, hvordan de med sociale medier skabte gennemslagskraft og ramte de gammeldags medier.
Kommunikationsrådgiver Abelone Glahn fortæller om strategien bag #lollandfalsterlovestorm, der fra en løs idé en søndag eftermiddag på uger aktiverede titusindvis af mennesker, der skabte tusindvis af historier og foto. Alle med helt anderledes vinkel end TV 2’s dokumentarserie, som kærlighedsstormen var en reaktion på. Abelone Glahn var menig deltager i kærlighedsstormen, som hun har fulgt overordentligt tæt og været aktiv deltager i.
Folketingskandidat Samira Nawa Amini fra De Radikale deler sine erfaringer med #engangvarjegflygtning, der satte dagsorden under valgkampen og endte på avisforsiderne.
Endeligt vil Thien Phu Do fortælle om dengang, han ved hjælp af en Facebook-gruppe på det nærmeste begravede Dansk Folkepartis gruppeværelse på Christiansborg med tørkage.
Tid: Onsdag den 26. august 2015 kl. 17-19
Sted: Journalistforbundet, Gl. Strand 46, 1202 København K
Billetpris: 100 kr og kan købes her (de er gratis for DONA-medlemmer og medlemmer af DJ Kreds 1)
HUSK AT VI OGSÅ HOLDER #DONA15 DEN 10. SEPTEMBER