Whistleblowing, overvågning og moderne politisk journalistik nomineret til DONA-prisen

udsolgt

24 indstillinger er blevet til tre nomineringer til dette års DONA-pris.

Prisen bliver givet til personer og eller medier, der har gjort en særlig indsats for digital journalistik eller kommunikation.

I ikke prioriteret rækkefølge er følgende nomineret til den prestigefyldte DONA-pris:

  • Peter Kofoed for sin afdækning af NSA, overvågning og Snowden-interviewet
  • Nikolaj Rytgaard, Thomas Søgaard Rohde og resten af Politiko.dk for valgdækning og nyskabende politisk journalistik
  • Anders Kjærulff for radiomagasinet ”Aflyttet”

Der er tale om tre forskellige projekter, der er blevet udvalgt af DONA-bestyrelsen. Prisen er tidligere uddelt til Line Holm for sit arbejde for longreads i Danmark, Kaare Sørensen for sin Twitter-dækning af det arabiske forår, Trine-Maria Kristensen for sit tidlige arbejde med blogs og sociale medier samt Timme Bisgaard Munk for skabelsen af Kforum.

Årets vinder vil blive annonceret ved #DONA15, hvor prisen overrækkes.

Herunder kan du læse indstillingerne for de nominerede:

Jeppe Morgenthaler, Falcon Social, indstiller Peter Kofod for sin afdækning af NSA
“Peter Kofod har på egen hånd gjort et nærmest sisyfosisk stykke arbejde med at belyse danske politikeres mildest talt lemfældige og løgnagtige omgang med fakta, når det kommer til overvågningssamfundet som det er blevet afsløret i kølvandet på Edward Snowdens læk af NSA-dokumenter. Han var også den første dansker til at få et interview med Snowden.
Danske journalister kan med fordel se på Peter Kofods arbejde som et lysende eksempel til efterfølgelse.”

Trine-Maria Kristensen, digital kommunikationsrådgiver, indstiller Peter Kofod for utrættelig kritisk dækning af overvågning”
Peter Kofod er utrætteligt kritisk overfor overvågning, vores syn på Wikileaks, Assange mv. og han var den første journalist i Danmark, der fik et interview med Snowden. Nu har han crowdfunded sig selv for at sikre at han har tid til at skrive kritisk og uafhængigt – foreløbig støtter 74 personer hver måned Peters skrivearbejde, fordi han er så unik og brænder for det, han laver. Han er kort sagt en kritisk journalist, som bruger teknologien til at få råd til at kritisere dem, der har magt over teknologien.Se hans kampagne (og det han laver for de 900 dollar om måneden) her.”

Steffen Kjærulff fra Sturmglas indstiller Peter Kofod
“For deres og hans utrættelige arbejde for at undervise danskerne i overvågning på nettet.”

Nicolai Lund indstiller Peter Kofod
“Peter Kofoed har med stor viden og kendskab præsenteret os danskere for vigtige oplysninger omkring snowdon-sagen samt andre Whistlerblower-sager, som ikke havde set dagens lys, hvis ikke han havde præsenteret dem!”

Johannes Ingwersen, VUC Fyn, indstiller Peter Kofod
“Peter Kofod holder både medier og politikere til ilden i vigtige sager om den frie information imellem mennesker og samfund. Behøver man at nævne, at Peter var den første dansker, der fik et interview med Snowden OG har stiftet Danmarks første whistleblower-forening Veron i fællesskab med andre stærke journalister og whistleblowere? Nåh ja, han uddanner også (kvit, frit og stort set gratis) den samlede danske journaliststand i at beskytte deres kilder – sådan for reals og ikke bare ’det rigtige navn er redaktionen bekendt’-agtigt.”

Signe Ferslev, Berlingske Business, indstiller Berlingskes Politiko-redaktion for dækning af Folketingsvalget 2015″
Berlingskes Politiko-redaktion dækkede valget 2015 på en tilgængelig, kvik måde med digitale, interaktive elementer og formidling, der gjorde sig godt på sociale medier. Journalisterne brugte sig selv og journalistiske greb på en sympatisk og informativ måde og talte i øjenhøjde med befolkningen.”

Jens Jørgen Madsen, redaktør på Berlingske, indstiller Politiko.dk, herunder journalisterne Nikolaj Rytgaard (nu på Jyllands-Posten) og Thomas Søgaard Rohde
Politiko.dk blev lanceret i oktober 2014 som det nye sted, hvor alle politikinteresserede dagligt kan få det store overblik og viden om dansk politik. Fra start har Politiko.dk haft som mål at fokusere på digital formidling og fortælle politisk journalistisk på en ny og anderledes måde end den klassiske. Og det er lykkes.
Eksempelvis leverer Politiko.dk med “Politisk Morgenpost” hver dag en grundig gennemgang af de vigtigste politiske historier i alle danske medier. Og selvom Politiko hører under Berlingske, gør morgenposten en dyd ud af at prioritere dagens mest væsentlige historie først, uanset medie, samt bruge dybe links til alle historier, så læsere kan finde den oprindelige artikel.
Dermed kan alle politisk interesserede ganske trygt nøjes med at begynde dagens læsning et enkelt sted.
Politiko.dk har samtidig evnet at kombinere substans og perspektiv med en sjælden subtil humor i dansk journalistik, og dermed gjort ellers ofte svært tilgængelige eller ligefrem tunge politiske sager levende og nærværende.
Politikos unikke form for humor og kant er ikke tidligere set i den politiske journalistik i Danmark, men er på mindre end et år blevet et så væsentligt kendetegn ved Politiko, at det har været med til at definere selve Politkos brand. Og nok så vigtigt dermed gjort politisk journalistik langt mere tilgængelig (og folkelig) uden at slække på kvalitet, fordybelse og indsigt.
Der er for eksempel lavet:

Desuden har Politiko satset stort på sociale medier, hvor Twitter- og Facebook-følgere løbende får serveret historier og har mulighed for at indgå i dialog.
Sidst men ikke mindst var Politiko direkte med til, at b.dk i valgperioden fik den største stigning i brugertal blandt samtlige større nationale nyhedssites. Med en vækst i valgperioden på 24 procent “vandt” Politiko.dk valget blandt alle online medier.
I min optik har Politiko – med Nikolaj Rytgaard og Thomas Rohde i spidsen – leverer en helt usædvanlig indsat og på rekordtid skabt helt nye standarder for onlinejournalistik og -kommunikation i Danmark, og derfor vil jeg gerne indstille dem.”

Esben Spangsege, Twins Solutions indstiller journalist Anders Kjærulff for radiomagasinet ‘Aflyttet’
Jeg ved ikke om han falder inden for kategorien – men det er vel i hvert fald en eller anden form for tech-journalistik. Hans tilgang gør det let forståeligt for mig som ikke-tech ekspert, og så får han mig til at reflektere over, at jeg som strategisk kommunikatør er “part of the problem”, når jeg prædiker dataindsamling over for virksomheder for at samle “empiri” til, hvordan virksomheden kommunikere bedst mulig med omverdenen.”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.