Flattr – læserstøttet journalistik; crowdsourcet betalingsmur

Mød Linus Olsson, ceo i Flattr og Martin Ingolf redaktør på denfri.dk til gå-hjem-møde om Flattr den 24. oktober 16-18: hvad er Flattr, hvordan kommer man på og dur det til noget? Arrangeret af DONA i samarbejde med SocialSquare.

Hver måned betaler jeg et abonnement på 5€ for indhold på nettet. Pengene går ikke til et bestemt site. De bliver delt mellem de sites, blogposter, artikler og videoer etc. jeg har flattr’et den sidste måned. Dermed er Flattr et alternativ til de af os, der gerne vil betale for godt indhold på nettet, men har det svært ved at skulle låse os til en bestemt nyhedskilde.

Måske er Flattr og crowdsourcede betalingsmure fremtiden – måske vil det aldrig få momentum nok til at trække. Kom og hør mere fra Linus Olsson, Flattrs grundlægger og chef, hør om denfri’s Flattr-erfaringer fra Martin Ingolf og vær med i diskussionen af hvordan man gør hvis man vil med på Flattr-bølgen – og af hvad der skal til hvis Flattr skal blive en succes på DONAs gå-hjem-møde.

PROGRAM:
16.00-16.10: Velkommen og introduktion, Jon Lund/DONA og Martin Sønderlev Christensen/SocialSquare
16.10-16.40: Sådan er Flattr, Linus Olson, stifter og ceo, Flattr
16.40-17.10: Sådan kom Denfri på Flattr, Martin Ingolf, redaktør, denfri.dk
17.10-18.00: Spørgsmål, debat, diskussion og svar

DATO:
24. oktober 2013

TID:
16-18

STED:
SocialSquare, Slotsgade 2 3. sal, 2200 Nørrebrogade

PRIS OG TILMELDING:
DONA-medlemmer: Gratis tilmelding her.
Andre: Pris 50 kroner. Køb billet her

PS 
Alle sites, blogs og meget mere der signer op kan få del i Flattr’iet. Pt. er der ikke mange at donere løs til herhjemme, men der er grøde: I august gik blogsitet denfri.dk på og nordjyske.dk er midt i test-forløbet. korrespondenterne.dk, bitbureauet.dk,  frikultur.dk og en række andre småblogs giver dig Flattr-muligheder: Mikkel Munch Mortensens detfalskested.dk, Mads Kjeldgaards murmurs.dk, Tor Nørretranders’ tor.dk, Mads Kristensens blog.mads-k.com  og vadnu.com , Marting Ingolfs martiningolf.dk, Jeppe Engells flipthebird.dk, Jeppe Morgenthalers jeppemorgenthaler.com om og min egen jon-lund.com viste en hurtig twitter-rundspørge. Og så kan du også Flattr på Instagram, Youtube, Grooveshark, Wikipedia og Vimeo.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.