IT- og Telestyrelsen
Holsteinsgade 63
2100 København Ø
mk@itst.dk

Høringssvar vedr udkast til lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (teleloven)

Skal der fremover være lige adgang for alle til at publicere på nettet- eller skal nogen hjemmesider og andre netservices have forrang forandre, når de sendes gennem nettet til brugerne? Danish Online NewsAssociation (DONA) mener entydigt det første: friheden skal bevares.

Men vi er bange for, at teleloven i den udformning der er fremlagt, åbner op for det sidste.

Det er efter DONAs opfattelse således ikke nok, når der i §4 stk. 7 (det eneste sted i loven netneutraliteten berøres) fastsættes, at “IT-og Telestyrelsen kan fastsætte regler med henblik på at pålægge erhvervsmæssige udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller –tjenester at sikre slutbrugere adgang til information, videreformidling af information samt mulighed for at benytteapplikationer og tjenester efter eget valg.”

Særligt ikke, når der i bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at muligheden for at fastsætte regler kun forventes anvendt, hvis teleudbyderne ikke selvaf sig selv fastlægger “rimelige vilkår”, uden at det i øvrigt fremgår, hvad der er “rimeligt”. DONA mener, at loven i langt videre omfang burde knæsætte den frie og lige adgang til at ytre sig frit på nettet.

Det er netop dette: friheden til og ligheden i adgangen til at udtrykke sig på nettet, der – efter DONAs opfattelse – er på spil. Det måske største demokratiske gode, som internettet har bragt med sig – eksplosionen i mulighederne for at komme til orde i et offentligt rum – er i fare for at blive begrænset.

I gamle dage skulle du for at komme til orde i en bredere offentlighed gennem nåleøjet hos redaktøren i et allerede etableret medie. Barriererne for at etablere sig som selvstændigt medie var dengang enorme. Hvor skulle man få sin egen trykpresse og avisbude, sendemaster og optageudstyr, fra?

Sådan er det ikke længere. I dag er det eneste der kræves for at oprette sin egen blog, hjemmeside eller netbaserede medie, således lidt computerudstyr, en netopkobling, en god ide og noget manpower.

Når det er på plads, er du på nettet – og har adgang til slutbrugernes computere på lige fod med alle andre.

Hvis en teleoperatør kan gøre forskel på, hvor hurtigt signalerne fra hjemmeside A og hjemmeside B farer gennem deres netværk, tages første skridt til at rulle denne udvikling tilbage.

Første skridt i retning mod et opdelt net, hvor medier og net-kommunikatører kan blive tvunget til betale ekstra for at komme på, på lige fod med ofte større, rigere og mere etablerede konkurrenter. Eller mod et net, hvor slutbrugerne låses inde i et tv-pakke lignende arrangement, så de, når de går på nettet, kun har adgang til de hjemmesider og services, der er omfattet af den pakke de har købt adgang til. Det er derfor netneutraliteten i lang højere grad bør sikres i den nye telelov.

DONA er en 10 år gammel forening for journalister og kommunikatører, der arbejder med onlinemedier. Det giver os en naturlig interesse i friheden til og mulighederne for at benytte nettet som kommunikationsplatform. Det er det, som vores medlemmer lever af.

Læs mere om DONA på dona.dk. Og ring eller skriv gerne hvis I har behov for uddybning eller yderligere information.

Med venlig hilsen

Kim Elmose
Formand, DONA

Jon Lund
Bestyrelsesmedlem, DONA

Tilmeldingen er åben – og dermed kan DJ-medlemmer bl.a. nyde godt af DONAs ekspertise ved en række foredrag og sessions – seks ud af i alt 75. Dermed følger vi godt op på den  Fagfestival i 2008, hvor vi også afholdte flere workshops om onlinekommunikation. Som formand for DONA har jeg siddet i det udvalg under DJ, der har stået for at stable årets program på benene.

Sakset fra programmet deltager DONA med følgende arrangementer:

Kom i gang med din egen blog
En blog er et medie i sig selv, hvor du kan publicere tekster, lyd og video lige så
nemt, som når du opretter og redigerer i et worddokument. Webredaktør Kim
Elmose, Ingeniørforeningen, IDA, viser, hvordan du opretter din egen blog, gør
den personlig med det rigtige design og får den spredt på nettet.

Du og dit brand
Hold op med at tænke på dig selv som en medarbejder på en redaktion eller i en
organisation. Du er dit eget brand, og det skal du gøre synligt og vedligeholde på
nettet. Lær af journalist og forfatter Abelone Glahn, hvordan du styrker din
karriere og din forretning ved at brande dig selv på LinkedIn, blogs, Twitter og
Facebook.

Sådan arbejder du med Google Maps
Brug Google Maps til at understøtte eller folde dine historier ud. I denne
journalistiske og tekniske session fortæller udvikler Michael Friis,
ekstrabladet.dk, hvordan du indretter et Google Map, så det gør historierne mere
forståelige og brugbare for dine modtagere.

Twitter som mikroblog
Twitter er til andet end meddelelser. Det er også en mikroblog og et medie i sig
selv. Lær hvordan du opretter en Twitterprofil, gør den personlig i design og
tilpasser dens funktioner til dine research- og formidlingsbehov. Find ud af at
sende tweets med fotos og hashtags og få tips til at deltage i dialoger via replies og
retweets. Vært er journalist, konsulent og podcaster Karin Høgh.

Opret din egen tv-kanal
Du kan lægge dine videoer ud på nettet på din helt egen net-tv-kanal og indrette
den, så brugerne får mulighed for at kommentere, dele og arbejde med dine
videoer. Blogger Mark Jensen viser, hvordan du bliver ejer af en tv-
kanal på nettet.

Facebook – side eller gruppe?
Du eller dit medie skal på Facebook, fordi der kan du få fat i mange af dine
læsere, lyttere og seere. Men hvad er bedst: En Facebook-side eller en gruppe?
Blogger Mark Jensen lærer dig at oprette begge dele og fortæller om
deres respektive styrker og svagheder, så du kan danne dig et overblik.

Så tilmeld dig, hvis du har muligheden – og mød andre onlinekommunikatører , få et glas vin og diskuter kommunikation på web.

Formand Kim Elmose og næstformand Karin Høgh er ligeledes til stede under hele fagfestivalen.

På gensyn i Odense.

Opfordring til et medieforlig, der også støtter digitale medier

Den nuværende mediestøtte stavnsbinder mediehusene til papirnyheder, og alt tyder på at det næste medieforlig bliver en lappeløsning, som ikke rykker branchen for alvor. Men, vi er midt i en digital revolution, og en fremtidsrettet mediestøtte bør tilskynde til innovation, hvis vi skal fremtidssikre medierne.

Vi er inde på opløbsstrækningen for det næste medieforlig. Mediebosser og politikere har været ude med markeringer, og selv i det nye regeringsgrundlag er medierne nævnt.

Men, markeringerne gør os lidt nervøse. Det eneste sikre politikerne har meldt ud er, at aviser skal støttes. Det kan undre, når den nuværende mediestøtte kun gives til papirmedier samtidigt med, at verden er midt i en digital medierevolution. Et medieforlig skal række fire – fem år ud i fremtiden, og vi kunne godt have fornemmelsen af, at vi får et medieforlig, der ville have passet bedre til 2000 end til 2010.

Har politikere og mediebosser glemt, hvor meget der reelt er sket på mediemarkedet? Har der manglet stemmer fra de nye medier i den hidtidige debat?

Nettet har flyttet læsere, har givet helt nye medievaner hos brugerne og har flyttet milliarder på annoncemarkedet. Ja, selv forståelsen af, hvad et medie kan og er, er anderledes i dag. Lad os opsummere nogle basale ting:

92 pct. af danskerne er på nettet, og de holder sig nu opdateret nyhedsmæssigt via netaviserne. Kigger man kun på de syv store netaviser, har de hver især et sted mellem 400.000 og 1.200.000 brugere pr. uge. Brugere klikker sig igennem – hold nu fast – en halv milliard sider pr uge. Og så har vi slet ikke medregnet nicheaviser, regionalaviser og fagblade. (Børsen, Fyens Stiftstidende, Computerworld, etc.) Det er på nettet, at danskerne ”følger med”, både i almene nyheder og inden for deres eget fagområde.

Danskerne har for længst fået bredbånds-forbindelse, bærbare computere og trådløst netværk. Lige nu er mobil-telefonerne ved at flytte nyhederne helt ind i jakkelommen. Læg mærke til, at hver gang der opstår en kort pause i en gruppesamtale, vil en af deltagerne automatisk række ud efter sin telefon/iPhone.

Annoncemarkedet er også blevet revolutioneret. Job- bolig- og bilmarkeder er rykket på nettet sammen med læserne. Samlet set har omsætningen på netmedierne nu rundet 3 milliarder kroner, og dermed sidder netmedierne på en større del af lagkagen end for eksempel landsdækkende dagblade og tv.

Spørger man internet-brugere, hvad de synes nettets største fordel er, lyder svaret ofte: ”At man kan finde så megen information”. Og dybden er netop en af nettets store fordele. Fagspecialister henter viden fra hele verden, og vi andre nyder godt at store encyklopædier, detaljerede kort – eller noget så vigtigt som en komplet oversigt over alle 9000 kandidater til kommunalvalget. Det findes netop på nettet, fordi nettet ikke løber tør for plads. Og, nettet kan meget mere end det.

Nettet er det medie, som bedst evner den demokratiske samtale. Et af de flotteste eksempler så vi i Berlingskes Cavling-belønnede artikel-serie om politireformen. En vigtig del af det arbejde var web-delen, hvor de fire journalister kom i kontakt med borgere og kilder til nye historier. Journalistik er ikke længere en præsentation af viden, men en samtale mellem journalister, eksperter og borgere.

Nogle gange kan nettet også noget, som intet andet medie formår. Sitet Wikileaks.org har til formål at huse indhold, som magthavere ønsker at skjule. Julian Assange, der er talsmand for projektet forklarer: ”Det svære er ikke at publicere indhold. Det svære er at sikre, at oplysningerne forbliver tilgængelige.” Den opgave løses nu på nettet.
Eller tjek BBC’s nye samarbejde med Global Voices Online, hvor 200 udvalgte bloggere fra hele verden supplerer nyhedsbilledet med detaljeret indsigt og alternative stemmer fra hele verden. Nettet fjerner geografisk afstand bedre end flyselskaber.
Og så er det endda kun at kradse i overfladen af mulighederne. Nettet rummer samtlige andre medietyper, og danskerne ser mere og mere net-tv og henter radioudsendelser som podcast, så de kan høre udsendelserne, når det passer dem.
Vi er også kun et par skridt inde i Facebook-revolutionen, hvor halvdelen af danskerne er bundet op i et elektronisk netværk, hvor der livlig small-talkes, udveksles feriebilleder – og diskuteres nyheder. For netmedierne er den næste udfordring at blive en del af det univers og den diskussion, for det er her, at danskerne bruger timer.

Men, selv om nettet har så mange fordele, og selv om amerikanerne nu oftere læser deres nyheder på nettet end i dagblade, så løber de danske avishuse ind i problemer, hver gang de vil flytte fokus fra papir til nye medier.
De nuværende støtteordninger kan nemlig kun gives til papiraviser. Hvis en dansk avis f.eks. i et letsindigt øjeblik overvejer at lokke læserne over på iPad’s og e-læsere, så løber sparen den godt nok distribution, men løber ind i nye problemer. Hvis avisen sælger et online-abonnent, skal den pludseligt aflevere de første 20% til staten, fordi online abonnementer ikke er momsfritaget. Dernæst går avisen glip af distributionsstøtte, der samlet set udgør 400 millioner kroner. Og utroligt nok så uddeles der kun udviklingsstøtte, hvis det er et papirprodukt der skal udvikles.
Den nuværende støtte er ikke blot ærgerlig, fordi den ikke understøtter brugernes nye vaner med at læse på digitale platforme. Den har været decideret skadelig de seneste ti år, fordi den fastholder støtte til den papirplatform, som har mistet læsere hvert eneste år i det forløbne ti-år.

De danske mediehuse har haft svært ved at have tiltro til digitale medier, og derfor også svært ved at fastholde et udviklingsfokus.
Først var der ingen tiltro til, at folk ville læse nyheder på nettet. ”Hvem kan holde ud at læse lange artikler på en skærm,” lød kritikken? I dag er det omvendt: Eyetrack-undersøgelser fra USA viser, at hvis man beder folk om at læse nyheder på papir og web – så læser de en større del af teksten, når de sidder foran en computer.

Dernæst gik kritikken på, at der ingen penge er på nettet. Og det er rigtigt, at mikrobetaling aldrig løftede sig ud over småtingsafdelingen, og at vi blev ramt af dotcom-crashet, men i dag er annonceomsætningen på nettet alligevel større end på dagbladene.

Vi skriver nu 2010 – og i dag lyder bortforklaringen så: Det er dagbladene, der graver alle historier op, og det er her den støtteværdige journalistik findes.

Det er en hastigt smuldrende skrøne: Der kommer hele tiden mere og bedre netjournalistik. I dag arbejder mange journalister enten for begge platforme – eller specifikt for websitet. Hvis nettet endnu ikke har opnået samme kvalitet som papiraviserne, så kan det jo skyldes, at støtten kun er gået til papiraviser.
Både læsere og annoncekroner er flyttet på nettet. Og selv om kvaliteten af netjournalistik stadig varierer fra det overfladiske til det fantastiske, så ser vi allerede tusindvis af eksempler på nyskabende og demokrati-skabende webjournalistik.

Hvis ikke dagbladene skal låses fast i gamle papirvaner, så skal mediestøtten følge med tiden, med teknikken og især med læserne.
Sker det ikke, så risikerer vi, at danske mediehuse bliver løbet over ende af udenlanske huse, som har knoklet med udvikling, og som kan rulle deres model ud over endnu et sprogområde. Vi ved alle, at medier ikke længere er noget, der stopper ved landegrænserne.
Tager vi skiftet nu, så kan danske mediehuse tage det afgørende træk, så de både kan holde fast i de nuværende læsere, og måske tillige skabe internationale succeser eller sælger løsninger til udlandet.

Men det kræver, at vi skifter fra langsom produktudvikling til konstant innovation, og at vi skifter fra at tænke i støtte til resterne af dansk papirjournalistik til også at tænke på det som erhvervsstøtte til innovation af digital journalistik.

Jeg har en grim forudanelse om det medieforlig, som Folketingets partier er ved at forhandle i disse dage.

Jeg frygter, at rene onlinemedier og nye websatsninger bliver glemt i fordelingen af millionerne. 

Øjensynlig holder de politiske partier pause i mediestøtte-forhandlingerne i dag for at tage ordentligt fat igen i morgen på at fordele de 5,4 mia. kr. i mediestøtte.

Men det mest radikale, som de er nået frem til pt, er åbenbart at tage P2 fra DR og binde 125 millioner kroner i halen på kanalen til en kommerciel aktør.

Jeg er bekymret for, at siden det lækker fra forhandlingerne er det punkt, det mest kontroversielle i forhandlingerne.

Jeg ville være mere tryg på onlinemediets fremtidige status og udvikling i Danmark, såfremt der var lækket oplysninger om, at politikerne rykkede en stor pose penge ud – fx 750 millioner kroner – og øremærkede dem til rene netmedier og webeksperimenter ud i journalistik og formidling.

Det skulle nok give en masse dønninger og debat samt vrede opråb, men revolutionen udebliver måske?

Men der kan ikke være revolutioner undervejs, siden ingen har fundet det værd at lække det og dermed skabe furore.

Fremtidsklar mediestøtte
Vi risikerer fire år mere med en støtte, der basalt set er skabt til en verden af i går . Jeg argumenterer ikke for, at de traditionelle mediehuse – printbaserede eller tv-radiobaserede – skal fratages al støtte med masselukninger til følge.

Jeg vil bare have, at mediebranchens støtteordninger skal ændres , så de passer til den digitale tid, som vi lever i. Og ændringerne skal i gang nu – og ikke først om fire år, hvor det så måske kommer til at gøre rigtigt nas.

Der er ikke meget, der tyder på, at medieforhandlingerne beflitter sig meget med de alternative scenarier, som Anker Brink Lund ( se i øvrigt hans glimrende indlæg på Berlingske Tidende ) og forskerkolleger lagde frem i Mediestøtteudfredningen

Et af scenarierne Meriteringsscenariet (s. 8 i udredningen) arbejder med, at 85 procent af støtten gives som basisbevilling til produktion og distribution, mens de resterende 15 procent er placeret i to puljer, den frie pulje og satningspuljen.

Den frie  pulje er tænkt til at give støtte til konkrete medieprojekter, mens satsningspuljen er støtte til medieprojekter – fx. nye websites eksempelvis.

Giv rene netmedier millioner at eksperimentere for
Nøgleordet er platformsuafhængig støtte - men hvor meget bliver der af det i det nye forlig? Det er spørgsmålet.

Jeg frygter få håndører til alternative satsninger og forberedelser på det globale mediemarked online – og det vil bare være rigtigt, rigtigt skidt.

Vi har ikke råd til at hænge fast i en støtteordning som nu, hvor du kun kan få penge til udvikling, hvis du kommer fra en virksomhed, hvis hovedprodukut udkommer på papir. Og sælger du onlineabonnementer, skal du aflevere 20 procent til staten , da onlineabonnementer ikke er momsfritaget. Samtidig mister du distributionsstøtte.

Der skal være konkurrencemæssige fairness i forhold til rene onlinemedier, og der skal være betydelige beløb til forsøg og udvikling af onlinemedier.

Desværre frygter jeg med de foreløbige meldinger fra forhandlingerne, at radikale ændringer handler om placeringen af en radiokanal.

Politikere, please – overrask mig med et visionært medieforlig.

Politikere, please - gør op med en værftstøtte-agtig ordning

Politikere, please – indgå et forlig der peger ind i fremtiden

“Foreningen af danske webjournalister og onlinekommunikatører, DONA, opfordrer politikerne til at indhente ti års forsømmelse, når det næste medieforlig skal i hus.

Danskerne læser i dag deres nyheder på nettet. Enten via en computer eller mobil, men mediestøtten kan stadig kun gives til journalistik, der udkommer på papir.

Tre eksempler:

• I dag kan danske medier kun få støtte, hvis journalistikken udkommer på papir.
• Dagbladenes momsfritagelse gives kun til salg af papiravisen.
• Distributionsstøtte gives kun til papiraviser.

Mest utroligt af alt: Så gives innovationsstøtte kun til udvikling af papirmedier.

Som danske onlinekommunikatører opfordrer vi til, at politikerne ikke bare justerer lidt i hjørnerne, men også udarbejder et medieforlig, der kan holde fem år frem i tiden. Det kræver, at journalistik kan støttes uanset platform.

Kun på den måde kan vi skabe et løft, så vi også får dybdeborende journalistik, engagerende lokaljournalistik og unikke nyheder på de nye platforme.”

Der allerede lagt spor ud til spændende diskussioner :

• Mediestøtten bliver lagt fast af politikerne på Christiansborg – og allerede nu positionerer diverse interessenter sig for at forsvare deres positioner. Forhåbentlig bliver “platformsuafhængighed” et af nøgleordene i det endelige forlig, så netmedierne – også de uafhængige uden for de store mediehuse – får adgang til støtte til kvalitetsformidling på nettet.
• Betalingsmodellerne på nettet bliver konkretiseret: en bølge af paywalls ruller ind over nettet – herhjemme især repræsenteret ved Berlingske Media
• Hyperlokal journalistik og brugerinddragelse er på dagsordenen i flere danske mediehuse. Helsingør Dagblad skal eksperimentere med det, lokale portaler som Venstrebladets Nordvestnyt.dk og  Folketidendes netudgave samt Jydske Vestkystens net – for at nævne få – satser på at holde fast i opsvinget i brugertal fra Kommunal- og regionsvalget.
• Apples iPad og Microsofts Slate ses af mange mediehuse som de nye enheder, der måske kan sparke liv i avisernes transformation fra papir til e-ink – og en mere substantiel indtægt fra netaktiviteterne: kort sagt avisernes redning. De første indikationer på enhedernes tiltrækningskraft hos kunderne og brugen af dem vil være på plads ved årets udgang.

DONA11 og ny prisvinder
2010 bliver også interessant, fordi DONA11 hermed er annonceret.

Vi følger op på vores succesfulde jubilæumsfest DONA10 og lancerer et lignende arrangement i efteråret.

Her vil en webpioner igen modtage DONA Prisen for en særlig indsats for netmedier og netkommunikation, som Timme Bisgaard Munk fra Kommunikationsforum var den første modtager af.

Det er bare et af de arrangementer i 2010, som DONA har på vej i år om det nyeste inden for netkommunikation.

Desuden deltager DONA igen i år på Journalistforbundets Fagfestival , hvor 1.800 mediefolk mødes for at diskutere og blive inspireret. DONA afvikler – som i 2008 – en række hands-on workshops om netfærdigheder.

Vi glæder os til at se, hvad året bringer – og vi ser frem til at have danske webfolk med på turen

Det skete ved DONAs 10 års jubilæumsfest på La Oficina på Frederiksberg fredag aften

Motivationen for Timme Bisgaard Munk lød således:

Hvis man i dag satte sig ind i en tidsmaskine og beamede sig 10 år tilbage i tiden, ville man lande i en verden, hvor folk endnu ikke havde hørt om Google, blogs, Wikipedia eller Facebook. Man ville gå rundt i en verden, hvor folk stadig slog op i telefonbøger når de skulle ringe til en ”ven”, og bladrede i Kraks, hvis de skulle finde en adresse.

Hvis man arbejdede med kommunikation eller medier ville man oven i købet opleve en verden, hvor folk ikke havde hørt om Kommunikationsforum. Man ville møde folk, der aldrig havde prøvet at få deres ugentlige dosis af sarkastiske indlæg, dekonstruktivistiske foucultianske analyser af senkapitalismens sidste krampetrækninger og 10 gode råd til forbedring af virksomhedens interne kommunikation.

Man ville faktisk også møde folk, som ikke kendte deres ”karma-point” og man ville møde folk der aldrig havde tjekket ud, hvem der havde besøgt deres k-profil de sidste 24 timer.

Og sidst men ikke mindst ville man møde folk, som faktisk ikke havde fået deres seneste stilling som Corporate Communications and Brand Manager via Kommunikationsforums jobside.

DONA prisen uddeles i dag til en person, som har været med til at skabe et paradigmeskift i den danske kommunikationsbranche.

I en tid, hvor ganske få mennesker i Danmark havde hørt om Facebook, skabte han et website, som de facto blev kommunikationbranchens svar på Facebook. Et site som ikke alene er underholdende, oplysende og relevant, men som også bidrager til at bringe folk som os i dette lokale tættere på hinanden gennem udveksling af viden, links, videoer og blogindlæg.

Prisen går til en person, som på egen hånd skabte en medievirksomhed, som på alle måder peger ind i den usikre fremtid, som så mange af de traditionelle medier har så svært ved at se i øjnene. En medievirksomhed, som er blevet kåret som en af Børsens Gazellevirksomheder, og som flere år i træk har præsteret overskudsgrader, som hører til i en svunden tid for andre og større medievirksomheder.

DONA prisen går til Timme Bisgaard Munk og til Kommunikationsforum.

Anna Ebbesen
Anna Vinding, DSB Kommunikation
Asbjørn Poulsen
Astrid Haug
Camilla Kjær Pedersen
Christian Buch Iversen
Christian Veigaard
Christie Stauning Andersen
Christina Blaagaard
claus mackinney-valentin
Claus Sølvsteen
Dan Larsen
Daniel Bergsagel
Didde Elnif
Fayme Alm
Finn Breddam
Franck Nielsen
Gry Bauer
Gustav Svensson
Ida Sønderby Rosgaard
Ilse Lærke Kristensen
Jan Gralle
jan stjerne
Janne Bavnhøj
Jeppe Kabell
Jesper Berg
Jesper Højberg
Jesper Møller-Fink
Jesper Pedersen
Jess Myrthu
Kaj Noppenau Sørensen
Karen Mardahl
Karen Margrethe Ørnstrup
Karen Mohr Sokkelund
Karin Høgh
Katrine Bartram Reinert
Kenneth Ley Milling
Kim Elmose
Kristoffer Friis
Lars Wiedemann
Lisbeth Klastrup
Mads Kristensen
Mads Aakjær Lauridsen
Marc Falk
Mark Thomsen
Marta Karolina Olsen
Mette Koue
Mikkel Andersen
Mikkel Westerkam
Mille Schütten
Minard Design
Morten Saxnæs
Nikoline
Nina Grut
Ole Palnatoke Andersen
Pauline Sinding
Peter Djurup
Peter Nørregaard
Peter Svarre
pouline middleton
Randi Hovmann
René Clausen Nielsen
Rune Huvendick Jensen
Sanne Plichta
Sanne-Maria Bjerno
Shanta Maria Thacker
Sita Simonsen
Stefan Bøgh-Andersen
Stine Bjerre Herdel
Stine Kromann-Larsen
Søren Aaes
Thomas Madsen-Mygdal
Tim Lind Jensen
Timme Bisgaard Munk
tine stevnhoved
Trine Rahbek

TALERE
Abelone Glahn
Bjarke Myrthu
Ernst Poulsen
Trine-Maria Kristensen
Troels B. Jørgensen
Thomas Petersen

Desværre var der flere rynkede øjenbryn og besværgelser fra mediebosserne end kampgejst og begejstring.

Nu har jeg sovet et par gange på fremlæggelsen af Mediestøtteudredningen – og især sovet på reaktionerne på den fra aktørerne i mediebranchen. Godt nok (eller måske heldigvis ? ) er det politikerne, der skal udmønte ideer og scenarierne i udredningen i en ny Medieaftale, når forhandlingerne går i gang efter nytår. Men mediebossernes reaktioner er sigende for, hvad de vil hviske politikerne i ørerne, når forhandlingerne går i gang.

Og det var – jf panelrunden efter præsentationen af udredningen – præget af megen forbehold, beklagelser over altings sørgelig tilstand med svindende indtægter, Finanskrise og “Det var bedre før i tiden”.

Det var måske ikke overraskende, fordi det er ved gud ikke sjovt med økonomisk krise og faldende oplag samt annonceindtægter. Alligevel er det skuffende, fordi løsningerne viser tilbage på gamle forretningsmodeller og støtteordninger til forældede publiseringsformater.

Fremfor at bruge kræfter på at få begrænset DR på nettet og i æteren , bør mediebosserne sige “Hep ” til en mulig ordning , beskrevet i Meriteringsscenariet (s. 8 i udredningen)  hvor 85 procent af støtten gives som basisbevilling til produktion og distribution, mens de resterende 15 procent er placeret i to puljer, den frie pulje og satningspuljen.

Den frie  pulje er tænkt til at give støtte til konkrete medieprojekter, mens satsningspuljen er støtte til medieprojekter – fx. nye websites eksempelvis.

Jeg synes, at det er forfriskende ideer for at få tvunget mediebranchen til at satse ny – især også hvad angår onlinekommunikation. De har lanceret netsatsninger i de gode tider – bevares – men der blev ikke ofret nok i den retning – herunder nye eksperimenter med vægt bag til at finde frem til nye indtjeningsmodeller. Derfor skal der lidt kæp til for at få rusket op i branchen.

De er ikke begejstrede, som fx Lisbeth Knudsen, der hev ord om smagsdommeri og statslig styring frem i P1 formiddag . Det synes jeg er for tidligt at konkludere noget som helst om.

Jeg håber, at vi med det kommende Medieforlig kommer væk fra al tale om Gatekeepers , papir-er-Gud og De-andre-skal-begrænses og bevæger os mere tilbage til medielaboratoriet og begejstringen .

Ja, det er bøvlet men branchen er ved at blive ændret – og det er ønskeligt , ikke beklageligt.

Det får medierne med flere midler til satspuljer en chance for at lege med – og stadigvæk bevare 85 procent af den nuværende støtte.

Det er spændende tanker, ideer og indspil fra forskerne til de kommende forhandlinger.

Lad os ikke tale dem ned, inden forhandlingerne starter, kære mediebosser , ræk dog ud efter morgendagen.

Læs og se mere
Man kan se præsentationen af rapporten i en video på nettet.

Om  selve rapporten kan interessede læse gode artikler hos Journalisten.dk (bl.a. DJ-formand: Online-medierne skal på landkortet )og Mediawatch (hvor flertallet kræver abonnement ) med overblik over hovedkonklusionerne samt høre Mennesker og Medier fra fredag med tema om Mediestøtteudredningen. Desuden kan jeg anbefale, at man læser artikler hos Information; Nu starter slagsmålet om mediestøtten , Mediestøtte: Reformer på vej og kronikken ved Morten Gade: Aviser uden nyheder.

Rambøll har stået for indsamling af data i samarbejde med de to professorer og udredningen – en del af landspolitikernes Medieaftale 2007 – 2010 – og den skal svare på især disse to følgende spørgsmål:

• Er medieudviklingen løbet fra mediestøtten?
• Får nye medier den opmærksomhed og støtte, de fortjener?

Det er imødeset med spænding, hvad Lund og Sepstrup konkluderer på baggrunden af deres gennemgang af den gamle mediestøttes virkning på den danske mediebranche.

Mange mediechefer – bl.a. i baggrund i de traditionelle mediehuse – håber givetvis på, at der fortsat vil være en anbefaling kraftig økonomisk støtte til dagbladene midt i en finansiel krise. Og det skal der skam nok også fortsat være.

Men rygterne vil vide, at der Lund og Sepstrups anbefalinger vil være i den dristige ende af skalaen – og det vil i så fald være meget glædeligt.

Mediestøtte bør indrettes, så rene netmedier – uden et papirdrevent medie i ryggen – skal kunne opnå støtte på lige vilkår med avishusene.

Der skal være lighed for loven , om man så sige,  så at pengene ikke kun gives til en udgivelsesmetode, der uanset man vil det eller ej, hvis betydning svinder  på grund af den teknologiske udvikling.

Den fremtidige mediestøtte skal give rum for udviklingen og eksperimenter med kvalitetsjournalistik og formidling på nettet. Mediestøtten skal understøtte det oftest oversete faktum – efter min mening – at det aldrig har været sjovere at være journalist og netformidler.

Tænk, aldrig har journalister og medier haft så gode muligheder for at nå ud til læserne, gøre dem til deltagere frem for blot bevidstløse brugere og forbrugere.

Medierne kan samarbejde med læserne, lytterne og seeerne om at indsamle viden, kvalificere viden og formidle viden.

Krisen, der hersker i branchen, er ikke journalstikkens krise – det er den traditionelle mediebranches krise.

Journalistikken i sig selv har gode muligheder for at blomstre og foretage sig nogle tigerspring.

Mediestøtten skal derfor understøtte journalistikkens transformation midt i et paradigmeskift – og gå imod det snævertsyn, der lå i den tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussens udmelding i januar 2009 om støtte til dagbladene

Bliver mediestøtten et ilt-telt for en branche, der ikke vil omstille sig til nye vilkår og give rum for ambitiøs netformidling , vil det være spildt skatteyderkroner og en forpasset mulighed for dansk journalistik.

Medieudstøtteudredningen bliver præsenteret i Eigveds Pakhus på en konference her til formiddag.

Rapporten vil være tilgængelig på Styrelsen for Bibliotek og Mediers hjemmeside senere på formiddagen.