IT- og Telestyrelsen
Holsteinsgade 63
2100 København Ø
mk@itst.dk

Høringssvar vedr udkast til lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (teleloven)

Skal der fremover være lige adgang for alle til at publicere på nettet- eller skal nogen hjemmesider og andre netservices have forrang forandre, når de sendes gennem nettet til brugerne? Danish Online NewsAssociation (DONA) mener entydigt det første: friheden skal bevares.

Men vi er bange for, at teleloven i den udformning der er fremlagt, åbner op for det sidste.

Det er efter DONAs opfattelse således ikke nok, når der i §4 stk. 7 (det eneste sted i loven netneutraliteten berøres) fastsættes, at “IT-og Telestyrelsen kan fastsætte regler med henblik på at pålægge erhvervsmæssige udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller –tjenester at sikre slutbrugere adgang til information, videreformidling af information samt mulighed for at benytteapplikationer og tjenester efter eget valg.”

Særligt ikke, når der i bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at muligheden for at fastsætte regler kun forventes anvendt, hvis teleudbyderne ikke selvaf sig selv fastlægger “rimelige vilkår”, uden at det i øvrigt fremgår, hvad der er “rimeligt”. DONA mener, at loven i langt videre omfang burde knæsætte den frie og lige adgang til at ytre sig frit på nettet.

Det er netop dette: friheden til og ligheden i adgangen til at udtrykke sig på nettet, der – efter DONAs opfattelse – er på spil. Det måske største demokratiske gode, som internettet har bragt med sig – eksplosionen i mulighederne for at komme til orde i et offentligt rum – er i fare for at blive begrænset.

I gamle dage skulle du for at komme til orde i en bredere offentlighed gennem nåleøjet hos redaktøren i et allerede etableret medie. Barriererne for at etablere sig som selvstændigt medie var dengang enorme. Hvor skulle man få sin egen trykpresse og avisbude, sendemaster og optageudstyr, fra?

Sådan er det ikke længere. I dag er det eneste der kræves for at oprette sin egen blog, hjemmeside eller netbaserede medie, således lidt computerudstyr, en netopkobling, en god ide og noget manpower.

Når det er på plads, er du på nettet – og har adgang til slutbrugernes computere på lige fod med alle andre.

Hvis en teleoperatør kan gøre forskel på, hvor hurtigt signalerne fra hjemmeside A og hjemmeside B farer gennem deres netværk, tages første skridt til at rulle denne udvikling tilbage.

Første skridt i retning mod et opdelt net, hvor medier og net-kommunikatører kan blive tvunget til betale ekstra for at komme på, på lige fod med ofte større, rigere og mere etablerede konkurrenter. Eller mod et net, hvor slutbrugerne låses inde i et tv-pakke lignende arrangement, så de, når de går på nettet, kun har adgang til de hjemmesider og services, der er omfattet af den pakke de har købt adgang til. Det er derfor netneutraliteten i lang højere grad bør sikres i den nye telelov.

DONA er en 10 år gammel forening for journalister og kommunikatører, der arbejder med onlinemedier. Det giver os en naturlig interesse i friheden til og mulighederne for at benytte nettet som kommunikationsplatform. Det er det, som vores medlemmer lever af.

Læs mere om DONA på dona.dk. Og ring eller skriv gerne hvis I har behov for uddybning eller yderligere information.

Med venlig hilsen

Kim Elmose
Formand, DONA

Jon Lund
Bestyrelsesmedlem, DONA

Dato: 21. september
Tidspunkt: kl. 9.00-11.00
Sted: Borups højskole, Frederiksholms Kanal 24, 1220 København K.
Pris :
DONA-medlemmer (betalende):     1.085 kr.
Alm. pris:                                              1.785 kr.

Tilmelding: http://www.leaderlab.com/events/

* Ikke betalende DONA-medlem endnu? Meld dig ind her http://dona.dk/medlemskab/. Kun 500 kr/år.

Om arrangementet skriver LeaderLab:

Mød Mathew Guiste (US), Director of Global Social Media hos Starbucks og en af hovedmændene bag MyStarbucksIdea en åben innovations platform som har givet Starbucks 80.000 nye kunde idéer til udvikling af ny produkter, services og butikker.

Herudover vil Matthew fortælle om hvordan Starbucks engagerer mere end 15 mio. fans på Facebook, Twitter og Foursquare. Matthew har lovet at dele ud af både gode og dårlige erfaringer med hvordan man håndterer åben innovation og sociale medier i praksis.

Så kom og bliv inspireret en af verdens mest succesfulde virksomheder på feltet og mød andre danske virksomheder der arbejder med åben innovation, co-creation og social media.

Sted: Dagbladet Information, St. Kongensgade 40C, København K

Pris: 100,- KØB BILLET.

Beskrivelse:
From the Rumble in the Jungle to The Copenhagen Clash.

Et mand-mod-mand opgør om mediestøtten 2011-2015. Topfolk i mediebranchen mødes til debat-duel om 1,5
milllard i offentlig støtte de næste 4 år.

I mere end 100 år har dagbladene suverænt stået for nyhedsformidling til folket. Dagbladene har været officiel holdeplads for den offentlige debat og undværligt for et oplyst og demokratisk samfund. Den position har politikerne støttet med 1,5 milliard kr. i støtte via bl.a. momsfritagelse, distributionsstøtte og bundne offentlig annoncering. Dagbladene er regerende mester.

I løbet af blot 10-15 år har internettet vundet danskernes fuldstændige accept. Netaviserne er mestre i interaktivitet, hastighed og multimediemuligheder som ingen andre.

Samtidigt er nettet den åbne platform som gør det nemmere at komme til orde og bygge nye medieplatforme. Men når det kommer til mediestøtte er netmedierne outsider. Har de en chance i det store spil?

DONA har på denne dag inviteret topfolk fra medierne og toppolitikere til debat om mediestøtten. Kom og hør, hvem der har mest at byde på.

Kampdeltagere:

For aviserne
- Erik Bjerager, Ansvarshavende redaktør på Kristeligt Dagblad, medlem af bestyrelsen for Danske Dagblades Forening samt bestyrelsesformand for Dagspressens Fond og Ritzau.
- Bent Falbert (Tidl. ansvarshavende chefredaktør på Ekstra Bladet, nu klummeskribent samme sted)

For nye medier
- Christian Peytz (Fmd. for Foreningen af Danske Interaktive Medier, Direktør Peytz & Co.)
- Ulrik Krag, Adm. direktør Mediaprovider, udgiver af ComOn.dk og GEAR.dk

Dommerpanel
- Ellen Trane Nørby, Medieordfører Venstre
- Mogens Jensen, Medieordfører Socialdemokraterne
- Anker Brink Lund, Forsker i medieledelse, CBS

Ordstyrer
- Jakob Elkjær, Redaktør fagbladet Journalisten

Spørgsmål til arrangementet kan rettes til DONAs formand Kim Elmose.

Sponsor:

Tilmeldingen er åben – og dermed kan DJ-medlemmer bl.a. nyde godt af DONAs ekspertise ved en række foredrag og sessions – seks ud af i alt 75. Dermed følger vi godt op på den  Fagfestival i 2008, hvor vi også afholdte flere workshops om onlinekommunikation. Som formand for DONA har jeg siddet i det udvalg under DJ, der har stået for at stable årets program på benene.

Sakset fra programmet deltager DONA med følgende arrangementer:

Kom i gang med din egen blog
En blog er et medie i sig selv, hvor du kan publicere tekster, lyd og video lige så
nemt, som når du opretter og redigerer i et worddokument. Webredaktør Kim
Elmose, Ingeniørforeningen, IDA, viser, hvordan du opretter din egen blog, gør
den personlig med det rigtige design og får den spredt på nettet.

Du og dit brand
Hold op med at tænke på dig selv som en medarbejder på en redaktion eller i en
organisation. Du er dit eget brand, og det skal du gøre synligt og vedligeholde på
nettet. Lær af journalist og forfatter Abelone Glahn, hvordan du styrker din
karriere og din forretning ved at brande dig selv på LinkedIn, blogs, Twitter og
Facebook.

Sådan arbejder du med Google Maps
Brug Google Maps til at understøtte eller folde dine historier ud. I denne
journalistiske og tekniske session fortæller udvikler Michael Friis,
ekstrabladet.dk, hvordan du indretter et Google Map, så det gør historierne mere
forståelige og brugbare for dine modtagere.

Twitter som mikroblog
Twitter er til andet end meddelelser. Det er også en mikroblog og et medie i sig
selv. Lær hvordan du opretter en Twitterprofil, gør den personlig i design og
tilpasser dens funktioner til dine research- og formidlingsbehov. Find ud af at
sende tweets med fotos og hashtags og få tips til at deltage i dialoger via replies og
retweets. Vært er journalist, konsulent og podcaster Karin Høgh.

Opret din egen tv-kanal
Du kan lægge dine videoer ud på nettet på din helt egen net-tv-kanal og indrette
den, så brugerne får mulighed for at kommentere, dele og arbejde med dine
videoer. Blogger Mark Jensen viser, hvordan du bliver ejer af en tv-
kanal på nettet.

Facebook – side eller gruppe?
Du eller dit medie skal på Facebook, fordi der kan du få fat i mange af dine
læsere, lyttere og seere. Men hvad er bedst: En Facebook-side eller en gruppe?
Blogger Mark Jensen lærer dig at oprette begge dele og fortæller om
deres respektive styrker og svagheder, så du kan danne dig et overblik.

Så tilmeld dig, hvis du har muligheden – og mød andre onlinekommunikatører , få et glas vin og diskuter kommunikation på web.

Formand Kim Elmose og næstformand Karin Høgh er ligeledes til stede under hele fagfestivalen.

På gensyn i Odense.

Kære DONA’er

Så nærmer sig den syvende udgave af Innovation Lab’s NEXT-event – Nordic EXceptional Trendshop.

Den løber af stablen i Århus fra 30. august til 3. september 2010.

I år afholdes NEXT i forbindelse med Århus Festuge, hvilket betyder, at NEXT både bliver længere, større og meget mere festligt. Samtidig afprøves et nyt koncept, der reelt betyder, at der afvikles i alt fem konferencer – én ny hver dag.

Som altid kan du opleve de nyeste, mest interessante og særeste teknologiske landvindinger fra hele verden i udstillingen, som denne gang er spredt ud over centrale lokationer i byen som fx Bruuns Galleri, Kunstbygningen og Rådhusparken m.fl.

I de fem dage, som NEXT strækker sig over, indrammes eventen hver dag i et særskilt spor. De fem spor er Food, Digital, Design, Green og Careware. Læs mere om de enkelte spor på www.ilab.dk/next.

DONA’s betalende medlemmer får en rabat på 20% på billetten, som i år er på bare 1300 kroner for deltagelse i et af konferencesporene.

For eventuel yderligere information kontakt:

Kenneth Eg Madsen
Press & Communications Manager
Innovation Lab
kenneth@ilab.dk

Det søger vi også at overføre til de arrangementer, som vi i løbet af et år sætter i søen.

De har i år handlet om viral markedsføring online, perspektiver i iPad og tidligere om jura på nettet og brugen af Facebook som professionel kommunikatør.

Men har du gode ideer til noget, som bestyrelsen skal arrangere et seminar om – eller måske hvem vi skal få ud og fortælle om onlinekommunikation?

Så læg en kommentar under denne post eller skriv til dona@dona.dk , så tager vi den med i vores idebank. Bliver det ikke til et arrangement i dag, så gør det måske i morgen :-D

Selv præsenterer NONA dagen således:

I samarbeid med amerikanske ONA har vi gleden av å invitere til årets høydepunkt for Netthodene. Hør USA Todays Juan Thomassie snakke om det mest nyskapende innen nettjournalistikk på NONAs årskonferanse. Juan skal snakke om valgkampdekning, infographics, datastøttet journalistikk og verdien av å ha programmerere i redaksjonen. Hør også noen av Norges fremste brukervennlighetseksperter om norske nettaviser og mye annet.

Sted: Litteraturhuset (Amalie Skram)

Tid: Onsdag 9. juni kl. 09:00 – 17:00

Læs om hele programmet – og betænk dig ikke, hvis du er i Oslo d. 9. juni.

“Magisk” og “revolutionerende”. Sådan lyder det fra Apples marketingmaskine, når de selv omtaler deres nye iPad. Men hvordan virker den i virkeligheden – og kan den hjælpe danske medier?

Det sætter DONA fokus på den 31. maj på ITU.

INDHOLD:

• Hullet i markedet, pris-spiraler, stress og fordummelse: iPad’en som det nye kontekst-apparat. Jon Lund, konsulent, analytiker og DONA-bestyrelsesmedlem tegner det store billede op. Hvis iPad’en er avisernes redning, hvad er det så en redning fra? Og kan missionen overhovedet lykkes?
• Avis-snedkerens planer: sådan tænker Politiken. Anders Emil Møller, Politikens udviklingschef fortæller om Politiken på iPad. Hvad skal på app-form og hvad skal serveres i iPad’ens almindelige browser?
•  2 måneder med forlagsdirektørens iPad’en: hvordan er den i daglig brug – og hvad kan bogbranchen bruge den til? Jesper Bove-Nielsen, direktør for forlaget Libris, iPad-indehaver & mangeårig ebusiness og medie-mand viser gode medieapps og deler overvejelser om Libris’ ebogs-strategier.

Efter de tre indlæg vil der være rig lejlighed for publikum til selv at teste de medbragte iPads.

TID:
31. maj 2010 kl. 16.00-18.00

STED:
ITU, Rued Langgaards Vej 7

TILMELDING:
DONA-medlemmer: Gratis – men No Show Fee på 250 kr. ved framelding efter 30. maj.
Ikke-medlemmer: 500 kr.
Ikke-medlemmer, Studerende: 250 kr.
ITU-studerende: Gratis

MEDLEMSKAB AF DONA
Et års medlemskab tjener sig ind ved dette arrangement alene!
Almindeligt medlemskab kr. 500,-
Studerende/pensionist kr. 150,-

Bliv medlem: Send navn, adresse og mail til medlemskab@dona.dk

Opfordring til et medieforlig, der også støtter digitale medier

Den nuværende mediestøtte stavnsbinder mediehusene til papirnyheder, og alt tyder på at det næste medieforlig bliver en lappeløsning, som ikke rykker branchen for alvor. Men, vi er midt i en digital revolution, og en fremtidsrettet mediestøtte bør tilskynde til innovation, hvis vi skal fremtidssikre medierne.

Vi er inde på opløbsstrækningen for det næste medieforlig. Mediebosser og politikere har været ude med markeringer, og selv i det nye regeringsgrundlag er medierne nævnt.

Men, markeringerne gør os lidt nervøse. Det eneste sikre politikerne har meldt ud er, at aviser skal støttes. Det kan undre, når den nuværende mediestøtte kun gives til papirmedier samtidigt med, at verden er midt i en digital medierevolution. Et medieforlig skal række fire – fem år ud i fremtiden, og vi kunne godt have fornemmelsen af, at vi får et medieforlig, der ville have passet bedre til 2000 end til 2010.

Har politikere og mediebosser glemt, hvor meget der reelt er sket på mediemarkedet? Har der manglet stemmer fra de nye medier i den hidtidige debat?

Nettet har flyttet læsere, har givet helt nye medievaner hos brugerne og har flyttet milliarder på annoncemarkedet. Ja, selv forståelsen af, hvad et medie kan og er, er anderledes i dag. Lad os opsummere nogle basale ting:

92 pct. af danskerne er på nettet, og de holder sig nu opdateret nyhedsmæssigt via netaviserne. Kigger man kun på de syv store netaviser, har de hver især et sted mellem 400.000 og 1.200.000 brugere pr. uge. Brugere klikker sig igennem – hold nu fast – en halv milliard sider pr uge. Og så har vi slet ikke medregnet nicheaviser, regionalaviser og fagblade. (Børsen, Fyens Stiftstidende, Computerworld, etc.) Det er på nettet, at danskerne ”følger med”, både i almene nyheder og inden for deres eget fagområde.

Danskerne har for længst fået bredbånds-forbindelse, bærbare computere og trådløst netværk. Lige nu er mobil-telefonerne ved at flytte nyhederne helt ind i jakkelommen. Læg mærke til, at hver gang der opstår en kort pause i en gruppesamtale, vil en af deltagerne automatisk række ud efter sin telefon/iPhone.

Annoncemarkedet er også blevet revolutioneret. Job- bolig- og bilmarkeder er rykket på nettet sammen med læserne. Samlet set har omsætningen på netmedierne nu rundet 3 milliarder kroner, og dermed sidder netmedierne på en større del af lagkagen end for eksempel landsdækkende dagblade og tv.

Spørger man internet-brugere, hvad de synes nettets største fordel er, lyder svaret ofte: ”At man kan finde så megen information”. Og dybden er netop en af nettets store fordele. Fagspecialister henter viden fra hele verden, og vi andre nyder godt at store encyklopædier, detaljerede kort – eller noget så vigtigt som en komplet oversigt over alle 9000 kandidater til kommunalvalget. Det findes netop på nettet, fordi nettet ikke løber tør for plads. Og, nettet kan meget mere end det.

Nettet er det medie, som bedst evner den demokratiske samtale. Et af de flotteste eksempler så vi i Berlingskes Cavling-belønnede artikel-serie om politireformen. En vigtig del af det arbejde var web-delen, hvor de fire journalister kom i kontakt med borgere og kilder til nye historier. Journalistik er ikke længere en præsentation af viden, men en samtale mellem journalister, eksperter og borgere.

Nogle gange kan nettet også noget, som intet andet medie formår. Sitet Wikileaks.org har til formål at huse indhold, som magthavere ønsker at skjule. Julian Assange, der er talsmand for projektet forklarer: ”Det svære er ikke at publicere indhold. Det svære er at sikre, at oplysningerne forbliver tilgængelige.” Den opgave løses nu på nettet.
Eller tjek BBC’s nye samarbejde med Global Voices Online, hvor 200 udvalgte bloggere fra hele verden supplerer nyhedsbilledet med detaljeret indsigt og alternative stemmer fra hele verden. Nettet fjerner geografisk afstand bedre end flyselskaber.
Og så er det endda kun at kradse i overfladen af mulighederne. Nettet rummer samtlige andre medietyper, og danskerne ser mere og mere net-tv og henter radioudsendelser som podcast, så de kan høre udsendelserne, når det passer dem.
Vi er også kun et par skridt inde i Facebook-revolutionen, hvor halvdelen af danskerne er bundet op i et elektronisk netværk, hvor der livlig small-talkes, udveksles feriebilleder – og diskuteres nyheder. For netmedierne er den næste udfordring at blive en del af det univers og den diskussion, for det er her, at danskerne bruger timer.

Men, selv om nettet har så mange fordele, og selv om amerikanerne nu oftere læser deres nyheder på nettet end i dagblade, så løber de danske avishuse ind i problemer, hver gang de vil flytte fokus fra papir til nye medier.
De nuværende støtteordninger kan nemlig kun gives til papiraviser. Hvis en dansk avis f.eks. i et letsindigt øjeblik overvejer at lokke læserne over på iPad’s og e-læsere, så løber sparen den godt nok distribution, men løber ind i nye problemer. Hvis avisen sælger et online-abonnent, skal den pludseligt aflevere de første 20% til staten, fordi online abonnementer ikke er momsfritaget. Dernæst går avisen glip af distributionsstøtte, der samlet set udgør 400 millioner kroner. Og utroligt nok så uddeles der kun udviklingsstøtte, hvis det er et papirprodukt der skal udvikles.
Den nuværende støtte er ikke blot ærgerlig, fordi den ikke understøtter brugernes nye vaner med at læse på digitale platforme. Den har været decideret skadelig de seneste ti år, fordi den fastholder støtte til den papirplatform, som har mistet læsere hvert eneste år i det forløbne ti-år.

De danske mediehuse har haft svært ved at have tiltro til digitale medier, og derfor også svært ved at fastholde et udviklingsfokus.
Først var der ingen tiltro til, at folk ville læse nyheder på nettet. ”Hvem kan holde ud at læse lange artikler på en skærm,” lød kritikken? I dag er det omvendt: Eyetrack-undersøgelser fra USA viser, at hvis man beder folk om at læse nyheder på papir og web – så læser de en større del af teksten, når de sidder foran en computer.

Dernæst gik kritikken på, at der ingen penge er på nettet. Og det er rigtigt, at mikrobetaling aldrig løftede sig ud over småtingsafdelingen, og at vi blev ramt af dotcom-crashet, men i dag er annonceomsætningen på nettet alligevel større end på dagbladene.

Vi skriver nu 2010 – og i dag lyder bortforklaringen så: Det er dagbladene, der graver alle historier op, og det er her den støtteværdige journalistik findes.

Det er en hastigt smuldrende skrøne: Der kommer hele tiden mere og bedre netjournalistik. I dag arbejder mange journalister enten for begge platforme – eller specifikt for websitet. Hvis nettet endnu ikke har opnået samme kvalitet som papiraviserne, så kan det jo skyldes, at støtten kun er gået til papiraviser.
Både læsere og annoncekroner er flyttet på nettet. Og selv om kvaliteten af netjournalistik stadig varierer fra det overfladiske til det fantastiske, så ser vi allerede tusindvis af eksempler på nyskabende og demokrati-skabende webjournalistik.

Hvis ikke dagbladene skal låses fast i gamle papirvaner, så skal mediestøtten følge med tiden, med teknikken og især med læserne.
Sker det ikke, så risikerer vi, at danske mediehuse bliver løbet over ende af udenlanske huse, som har knoklet med udvikling, og som kan rulle deres model ud over endnu et sprogområde. Vi ved alle, at medier ikke længere er noget, der stopper ved landegrænserne.
Tager vi skiftet nu, så kan danske mediehuse tage det afgørende træk, så de både kan holde fast i de nuværende læsere, og måske tillige skabe internationale succeser eller sælger løsninger til udlandet.

Men det kræver, at vi skifter fra langsom produktudvikling til konstant innovation, og at vi skifter fra at tænke i støtte til resterne af dansk papirjournalistik til også at tænke på det som erhvervsstøtte til innovation af digital journalistik.

Jeg har en grim forudanelse om det medieforlig, som Folketingets partier er ved at forhandle i disse dage.

Jeg frygter, at rene onlinemedier og nye websatsninger bliver glemt i fordelingen af millionerne. 

Øjensynlig holder de politiske partier pause i mediestøtte-forhandlingerne i dag for at tage ordentligt fat igen i morgen på at fordele de 5,4 mia. kr. i mediestøtte.

Men det mest radikale, som de er nået frem til pt, er åbenbart at tage P2 fra DR og binde 125 millioner kroner i halen på kanalen til en kommerciel aktør.

Jeg er bekymret for, at siden det lækker fra forhandlingerne er det punkt, det mest kontroversielle i forhandlingerne.

Jeg ville være mere tryg på onlinemediets fremtidige status og udvikling i Danmark, såfremt der var lækket oplysninger om, at politikerne rykkede en stor pose penge ud – fx 750 millioner kroner – og øremærkede dem til rene netmedier og webeksperimenter ud i journalistik og formidling.

Det skulle nok give en masse dønninger og debat samt vrede opråb, men revolutionen udebliver måske?

Men der kan ikke være revolutioner undervejs, siden ingen har fundet det værd at lække det og dermed skabe furore.

Fremtidsklar mediestøtte
Vi risikerer fire år mere med en støtte, der basalt set er skabt til en verden af i går . Jeg argumenterer ikke for, at de traditionelle mediehuse – printbaserede eller tv-radiobaserede – skal fratages al støtte med masselukninger til følge.

Jeg vil bare have, at mediebranchens støtteordninger skal ændres , så de passer til den digitale tid, som vi lever i. Og ændringerne skal i gang nu – og ikke først om fire år, hvor det så måske kommer til at gøre rigtigt nas.

Der er ikke meget, der tyder på, at medieforhandlingerne beflitter sig meget med de alternative scenarier, som Anker Brink Lund ( se i øvrigt hans glimrende indlæg på Berlingske Tidende ) og forskerkolleger lagde frem i Mediestøtteudfredningen

Et af scenarierne Meriteringsscenariet (s. 8 i udredningen) arbejder med, at 85 procent af støtten gives som basisbevilling til produktion og distribution, mens de resterende 15 procent er placeret i to puljer, den frie pulje og satningspuljen.

Den frie  pulje er tænkt til at give støtte til konkrete medieprojekter, mens satsningspuljen er støtte til medieprojekter – fx. nye websites eksempelvis.

Giv rene netmedier millioner at eksperimentere for
Nøgleordet er platformsuafhængig støtte - men hvor meget bliver der af det i det nye forlig? Det er spørgsmålet.

Jeg frygter få håndører til alternative satsninger og forberedelser på det globale mediemarked online – og det vil bare være rigtigt, rigtigt skidt.

Vi har ikke råd til at hænge fast i en støtteordning som nu, hvor du kun kan få penge til udvikling, hvis du kommer fra en virksomhed, hvis hovedprodukut udkommer på papir. Og sælger du onlineabonnementer, skal du aflevere 20 procent til staten , da onlineabonnementer ikke er momsfritaget. Samtidig mister du distributionsstøtte.

Der skal være konkurrencemæssige fairness i forhold til rene onlinemedier, og der skal være betydelige beløb til forsøg og udvikling af onlinemedier.

Desværre frygter jeg med de foreløbige meldinger fra forhandlingerne, at radikale ændringer handler om placeringen af en radiokanal.

Politikere, please – overrask mig med et visionært medieforlig.

Politikere, please - gør op med en værftstøtte-agtig ordning

Politikere, please – indgå et forlig der peger ind i fremtiden