Mediebosser, ræk ud efter morgendagen

Et krav om at tænke i udvikling og innovation for at få offentlige støttekroner – over 800 mio. kr. faktisk – er en af de spændende tanker i Mediestøtteudredningen, som professor Anker Brink Lund og Rambøll fremlagde fredag. Og det skal være platforms-uafhængigt – dvs ingen særstatus til enkelte distributionsmetoder , det vil sige papir frem for net .

Desværre var der flere rynkede øjenbryn og besværgelser fra mediebosserne end kampgejst og begejstring.

Nu har jeg sovet et par gange på fremlæggelsen af Mediestøtteudredningen – og især sovet på reaktionerne på den fra aktørerne i mediebranchen. Godt nok (eller måske heldigvis ? ) er det politikerne, der skal udmønte ideer og scenarierne i udredningen i en ny Medieaftale, når forhandlingerne går i gang efter nytår. Men mediebossernes reaktioner er sigende for, hvad de vil hviske politikerne i ørerne, når forhandlingerne går i gang.

Og det var – jf panelrunden efter præsentationen af udredningen – præget af megen forbehold, beklagelser over altings sørgelig tilstand med svindende indtægter, Finanskrise og “Det var bedre før i tiden”.

Det var måske ikke overraskende, fordi det er ved gud ikke sjovt med økonomisk krise og faldende oplag samt annonceindtægter. Alligevel er det skuffende, fordi løsningerne viser tilbage på gamle forretningsmodeller og støtteordninger til forældede publiseringsformater.

Fremfor at bruge kræfter på at få begrænset DR på nettet og i æteren , bør mediebosserne sige “Hep ” til en mulig ordning , beskrevet i Meriteringsscenariet (s. 8 i udredningen)  hvor 85 procent af støtten gives som basisbevilling til produktion og distribution, mens de resterende 15 procent er placeret i to puljer, den frie pulje og satningspuljen.

Den frie  pulje er tænkt til at give støtte til konkrete medieprojekter, mens satsningspuljen er støtte til medieprojekter – fx. nye websites eksempelvis.

Jeg synes, at det er forfriskende ideer for at få tvunget mediebranchen til at satse ny – især også hvad angår onlinekommunikation. De har lanceret netsatsninger i de gode tider – bevares – men der blev ikke ofret nok i den retning – herunder nye eksperimenter med vægt bag til at finde frem til nye indtjeningsmodeller. Derfor skal der lidt kæp til for at få rusket op i branchen.

De er ikke begejstrede, som fx Lisbeth Knudsen, der hev ord om smagsdommeri og statslig styring frem i P1 formiddag . Det synes jeg er for tidligt at konkludere noget som helst om.

Jeg håber, at vi med det kommende Medieforlig kommer væk fra al tale om Gatekeepers , papir-er-Gud og De-andre-skal-begrænses og bevæger os mere tilbage til medielaboratoriet og begejstringen .

Ja, det er bøvlet men branchen er ved at blive ændret – og det er ønskeligt , ikke beklageligt.

Det får medierne med flere midler til satspuljer en chance for at lege med – og stadigvæk bevare 85 procent af den nuværende støtte.

Det er spændende tanker, ideer og indspil fra forskerne til de kommende forhandlinger.

Lad os ikke tale dem ned, inden forhandlingerne starter, kære mediebosser , ræk dog ud efter morgendagen.

Læs og se mere
Man kan se præsentationen af rapporten i en video på nettet.

Om  selve rapporten kan interessede læse gode artikler hos Journalisten.dk (bl.a. DJ-formand: Online-medierne skal på landkortet )og Mediawatch (hvor flertallet kræver abonnement ) med overblik over hovedkonklusionerne samt høre Mennesker og Medier fra fredag med tema om Mediestøtteudredningen. Desuden kan jeg anbefale, at man læser artikler hos Information; Nu starter slagsmålet om mediestøtten , Mediestøtte: Reformer på vej og kronikken ved Morten Gade: Aviser uden nyheder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *