2010: Syv spændende år i internettid venter

2010 er nyt og stadig næsten uberørt, men som webkommunikatører ved vi allerede, at det bliver interessant år.  Ikke bare fordi webvisdommen siger, at ét år i den analoge verden svarer til syv år i internet-tid.

Der allerede lagt spor ud til spændende diskussioner :

  • Mediestøtten bliver lagt fast af politikerne på Christiansborg – og allerede nu positionerer diverse interessenter sig for at forsvare deres positioner. Forhåbentlig bliver “platformsuafhængighed” et af nøgleordene i det endelige forlig, så netmedierne – også de uafhængige uden for de store mediehuse – får adgang til støtte til kvalitetsformidling på nettet.
  • Betalingsmodellerne på nettet bliver konkretiseret: en bølge af paywalls ruller ind over nettet – herhjemme især repræsenteret ved Berlingske Media
  • Hyperlokal journalistik og brugerinddragelse er på dagsordenen i flere danske mediehuse. Helsingør Dagblad skal eksperimentere med det, lokale portaler som Venstrebladets Nordvestnyt.dk og  Folketidendes netudgave samt Jydske Vestkystens net – for at nævne få – satser på at holde fast i opsvinget i brugertal fra Kommunal- og regionsvalget.
  • Apples iPad og Microsofts Slate ses af mange mediehuse som de nye enheder, der måske kan sparke liv i avisernes transformation fra papir til e-ink – og en mere substantiel indtægt fra netaktiviteterne: kort sagt avisernes redning. De første indikationer på enhedernes tiltrækningskraft hos kunderne og brugen af dem vil være på plads ved årets udgang.

DONA11 og ny prisvinder
2010 bliver også interessant, fordi DONA11 hermed er annonceret.

Vi følger op på vores succesfulde jubilæumsfest DONA10 og lancerer et lignende arrangement i efteråret.

Her vil en webpioner igen modtage DONA Prisen for en særlig indsats for netmedier og netkommunikation, som Timme Bisgaard Munk fra Kommunikationsforum var den første modtager af.

Det er bare et af de arrangementer i 2010, som DONA har på vej i år om det nyeste inden for netkommunikation.

Desuden deltager DONA igen i år på Journalistforbundets Fagfestival , hvor 1.800 mediefolk mødes for at diskutere og blive inspireret. DONA afvikler – som i 2008 – en række hands-on workshops om netfærdigheder.

Vi glæder os til at se, hvad året bringer – og vi ser frem til at have danske webfolk med på turen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *