Generalforsamlingen

Referat af DONAs ordinære generalforsamling tirsdag den 20. april 2010

Referent: Asbjørn Paulsen, best. medl.

Jette Balslev, DONAs sekretær, blev valgt som dirigent

Formandens beretning (Kim Elmose):

2009 var et godt år for DONA. Ny hjemmeside, pæn bredde i arrangementer, der favnede:

⁃  Jura i sociale medier

⁃  Facebook i professionel kommunikation

⁃  Personaer i digital kommunikation

⁃  Viral markedsføring

⁃  Creative Commons

Vi er en bred forening. Kommunikationsfolk, rådgivere, journalister og andre, og det kræver en god spændvidde i arrangementerne, som vi har haft.

Og så var der 10-års jubilæet, med 100 deltagere, musik, mad og gode oplæg, samt overrækkelsen af den første DONA-pris, som gik til Timme Bisgård Munk for arbejdet med kommunikationsforum.

Mange har været glade for arrangementet. Vi satser på at kunne lave et lignende arrangement i 2011, så der også er plads til at netværle IRL i DONA.

Vi skal lave denne type arrangementer, dels for at give medlemmerne muligheder for at mødes, men også for at vise vores berettigelse som forening. Der er efterhånden mange åbne fora, men vi mener stadigvæk, at der er en plads til DONA, ikke mindst, når det handler om at deltage aktivt i den offentlige debat om en række emner, som for eksempel mediestøtte og andre sager med umiddelbar relevans for DONAs medlemmer.

Formanden har en kronik på vej i samarbejde med Ernst Poulsen (tidligere formand), om netop mediestøtten.

Men hovedfokus for DONA er, og skal være, faglig udvikling til vores medlemmer i form af netværk og arrangementer.

Det fremadrettede arbejde foreslås at være en yderligere professionalisering af det interne arbejde i bestyrelsen. Arrangementerne kommer pt. lidt i ryk, og de måtte gerne komme lidt mere jævnt.

Vi skal fortsat arbejde på at få flere, gode medlemmer.

Der er hverken spørgsmål eller kommentarer til beretningen.

Regnskabet fremlægges af kassereren (vedhæftes referatet)

Kritisk revisor er ikke tilstede grundet askesky, men de fremmødte er enige om, at godkendelse fra kritisk revisor godt kan accepteres.

Der er en fordeling mellem erhvervsaktiviteter og foreningsaktiviteter, som forklares.

Der er ikke nær så mange indtægter i form af annoncer som sidste år, men lidt mere på kontingenter. der er også en markant fremgang på entreindtægter.

Der er naturligt nok brugt en del penge på jubilæet, og der figurerer to julefrokostarrangementer i årets regnskab, da sidste års julefrokost blev rykket til dette år.

Vi diskuterer faldet i annonceindtægter, og det er bestyrelsens vurdering, at den skyldes finanskrisen, men at det ser lysere ud nu, og at der er en mulighed for at videreudvikle på den del af forretningen.

Der er forskellige forslag til mersalg af annoncer.

Regnskabet er godkendt.

Der er kommet et forslag til bestyrelsen:

Det er foreslået, at DONA kommer med en udtalelse angående mediestøtten. Forslaget vedhæftes referatet.

Det foreslåes, at vi bør holde et arrangement, som kan danne baggrund for en eventuel udtalelse.

Nuancering: vi bør komme med konstruktive forslag til en positiv udvikling af online journalistik.

Det foreslåes, at vi fyrer udtalelsen afsted asap, men kvalificere den med en debat.

Det foreslåes, at vi udarbejder en skabelon som medlemmer kan bruge til at sende til eksempelvis politikere.

Den kommende bestyrelse opfordres til at arbejde videre med en afsøgning af, hvem vi er, og hvem vores medlemmer er.

Der er debat om, hvad et medie er, og hvad journalistik er, men sjovt nok når vi ikke til en entydig konklusion. Dog vedtages det enstemmigt, at udsende udtalelsen.

Drøftelse af budget og fastsættelse af kontingent.  Budgettet er godkendt.

Kontingentet fastholdes på nuværende niveau.

Valg af formand:

Kim Elmose genopstiller og bliver valgt.

Der skal vælges tre bestyrelsesmedlemmer. Søren Aaes og Kenneth Ley Milling genopstiller, og Jon Lund stiller op. Alle er valgt.

Stefan Andersen, Mark Jensen, Karin Høgh og Asbjørn Poulsen er ikke på valg.

Peter Svarre og Lars K. Jensen genopstiller ikke.

Der skal vælges to suppleanter. Lisbeth Klastrup stiller op og er valgt. Der er ikke andre opstillede, så vi klarer os med én.

Ernst Poulsen er genvalgt som kritisk revisor. Helle Baagø er revisorsuppleant

Eventuelt:

Der er ikke noget under eventuelt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *