Digital masterclass med Vox.com og The Globe and Mail

Vi er meget glade for at kunne præsentere to internationale kapaciteter, der kommer til København for at dele ud af deres viden inden for digital journalistik og medieproduktion.

Medlemmer af DONA og Danmarks Journalistforbund inviteres til uformelt netværksarrangement, hvor Mona Lalwani fra Vox.com og Angela Pacienza fra The Globe and Mail holder hvert deres oplæg

Explainers på Vox.com: Sådan skærer du gennem den digital støj
Mona Lalwani, er executive producer for video på Vox.com i New York. Hun vil gennemgå det setup, der lader dem producere video explainers i absolut verdensklasse.

I dette oplæg vil hun dykke ned i, hvordan de har ramt en nerve hos især det yngre publikum, men også dække, hvordan nyhedsredaktioner er nødt til at udvikle sig og tilpasse sig for at kunne skære igennem den digitale støj og skabe overblik.

Hun vil vise, hvordan man producerer hybrid-fortællinger, der kombinerer personlige historier med helikopter-perspektivets overblik.

Før Vox.com har Mona Lalwani været redaktør på Engadget.com og producer på Verge.com.

Sådan blev Globe & Mail en audience-first medieorganisation
Angela Pacienza er head of experience for Canadas største avis The Globe and Mail i Toronto. Hun vil gennemgå de mange erfaringer, der er kommet ud af deres omstilling til audience-first.

Nyhedsmedier har gjort det samme i mange år, så The Globe and Mail var nødt til at bryde nogle af reglerne. En omstilling der har ført til markant flere læsere og digitale kunder.

Hun vil komme med konkrete erfaringer om, hvordan de har restruktureret deres redaktioner, hvordan de lytter til publikum, men også give talrige eksempler på, hvad de nu gør anderledes helt nede på historie-niveau.

Før The Globe and Mail var Angela Pacienza Director of Online News hos The Canadian Press, hvor hun skabte det første video nyhedsbureau i landet.


Arrangementet afholdes i samarbejde med foreningen Journalisterne i Danmarks Journalistforbund og Danmarks Almene Boliger (BL.dk), der lægger lokaler til.

Der vil være lette forfriskninger og snacks til arrangementet.

Tid: Fredag den 21. juni, kl. 17.00-20.00.
Sted: Festsalen hos BL.dk i Studiestræde 50 i København.
Pris: Gratis for medlemmer af DONA og Journalisterne i DJ.

Få din billet her – men skynd dig, der er et begrænset antal.

OBS: Billetterne er gratis for medlemmer af DONA og Journalistforbundet, men der opkræves et no show fee på 100 kroner.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.